Kung Hansen

Kunstmaler og Underviser

Udvalgt Portefølje

Se mange flere billeder i galleriet

Malerier

Bemalede ting

Vægmalerier

KUNG HANSEN

Mit eventyrlige liv

- En biografi

Kung Hansen er født i 1965 i dragens år, navngivet først Kanokwan, senere Nanthawan Sitthipanya, kaldet Kung, og opvokset i det østlige Thailand i en lille landsby, Prachin Buri, tæt ved den cambodianske grænse. Forældre var Phimpha og Pairoj Sitthipanya og Kungs to yngre brødre og en nevø er alle grafisk uddannede. Kungs far var lærer på Kunstskolen i byen og Kungs mor var datter af kunstskolens rektor.

Kungs store forbilleder er hendes far, der var hendes første kunstlærer. Han lavede bl.a. tegneserier i bog, film og aviser i Thailand, var en populær foredragsholder. Han kom fra familie af undervisere i Cambodia, med tradition for velgørenhed, ved bl.a. at bygge skole, for at hjælpe børn i gang med livet.


Grundskoletiden var meget vanskelig for den unge Kung og hendes mor havde stor besvær med at engagere Kung i det huslige arbejde. Farens store tålmodighed med sin datter - hans prinsesse - var Kungs fristed og han forstod at værdsætte sin unikke datter, der allerede dengang ikke var som flest er. Med hans støtte kom hun på kunstgrundskole i 3 år og derefter gennem nåleøjet til Pho-Chang Academy of Arts i Bangkok som 20-årig. Gik der i 2 år og lærte grafik og maleri, men skiftede til FineArt maleri/billedskolelærer på Bansomdejchaopraya University (BSRU) i Bangkok i 4 år.


Det blev derfor skæbnesvangert for Kung, da faren i 1991 blev dræbt på åben gade, under et af sine velgørenhedsarbejder, foran sin skole i Prachin Buri. Der kom mere end 10.000 til hans begravelse. Kung måtte følgelig stoppe på universitetet for at forsørge sin familie, da moren, der var troende buddhist, gik i kloster for at frelse sin mands sjæl. Kung fulgt senere op på den tabte studietid, samtidig med at hun etablerede sig med eget firma, men tiden var vanskelig, så Kung overvejede at rejse ud.

Kung tog til Danmark i 2000 og kom til Hals i Nordjylland og blev gift med en lokal fisker. Kung udnyttede sine maleriske evner ved at undervise på Hals Husflidsskole og senere andre steder, og i 2012 etableret eget galleri Atelier the Artist i Hals. Bag ateliets årlige kunst og kulturarrangementer står en gruppe kunstinteresserede frivillige. Kung er en erfaren og populær underviser, der med sit gode humør og sind skaber god stemning og læring.


I 2018 oprettede Kung sin egen maleskole i Nørresundby. Kung Hansens malerier er eventyrlige med stærke farver og karakterer fra udforskning i den universelle drømmeverden med kærlighed, mystik og harmoni. Maleriernes fortælling fører dig ind i en unik verden med en dragende glæde og ro; en drøm og et håb om en bedre verden.


Kung Hansen har udstillet sine malerier og sjove bemalede figurer mange steder i Nordjylland og i 2018 med på ArtNordic i København og er derefter inviteret med et "ja tak" til Florence Biennalen 2019 og flere andre, bl.a. Gaudi Galleri i Madrid. Endelig optaget i "101 kunstner 2019".


Det har været en fantastisk rejse at følge og deltage i Kungs kunstneriske udvikling i Danmark siden ankomsten for 18 år siden - nu med egen maleskole og en lovende malerkarriere. 1001Tak.


Skrevet af:

Bjarne Jerup Høj

Skribent, fotograf, kunstner (opførte i 1994 skulpturen Vindharpen på Hou Havn) og pens. arkitekt.

CV

Kung Hansen

Uddannet på Bangkok Kunstakademi i Thailand.


Ankom til Danmark i 2000. Underviser i billedkunst i Hals og Aalborg.

Udstiller i eget Atelier the Artist, Midtergade 19 i Hals – siden 2012.


2002 Hugdrupgård, Hou med kunstergruppen Køsten

2011 FjordGalleriet i Hadsund

2011 Aktivitetscenter Hals

2012 Huset i Aalborg, Kunsthåndværkermarked

2012 Tidens Kunst i Aars

2012 Dronninglund Sygehus

2013 Asian Kultur Festival Aalborg

2013 Nordkraft Aalborg

2014 Huset i Aalborg, Kunsthåndværkermarked

2014 Lions Club, Hals

2015 Huset i Aalborg, Kunsthåndværkermarked

2015 Jerslev Efterårudstilling

2015 Tidens Kunst i Aars

2015 Asian Kulturfestival i Aalborg

2016 Aalborg i Farver

2016 Huset i Aalborg, Kunsthåndværkermarked

2016 Ulsted Kirke

2016 Aalborg Portland

2016 2 vægmalerier på Plejehjemmet Fjordparken i Hals

2016 Aalborg i Farver + på udstillingsplakaten

2018 Florence Bienalen – katalog

2018 Art Nordic København

2019 Art Nordic København

2019 Optaget i 101 kunstner  

2021 Mississippi Thyholm + på udstillingsplakaten

2023 Optaget i Signaturhåndbogen 2.0

Kunstudstilling

Atelier the Artist, Midtergade 19, 9370 Hals